⭐️ Brug rabatkoden 'nykunde' og få 15 % rabat på din første kasse ⭐️

Handelsbetingelser

Nedenstående vilkår er gældende for handel på www.hundekassen.dk

Det vigtigste for dig at vide

Hvis ikke du har lyst til at læse hele smøren, så kan jeg helt kort sige at jeg intet har "skrevet med småt". Der er ingen hage ved at tilmelde sig og ingen binding, så du kan til hver en tid opsige dit abonnement uden bøvl og uden sure miner :)

Hundekassen - en del af Vimedpoter ApS

V/Betina Truelsen Lund

DK-7150 Barrit 
CVR:

Tlf. 26 82 34 68
E-mail: betina@hundekassen.dk

Medlem af Hundekassen

Som abonnent på Hundekassen får du hver d. 5. i måneden tilsendt den Hundekasse du valgte ved tilmelding. Hvis den 5. rammer på en helligdag, weekenden eller lign. Bliver din Hundekassen sendt den førstekommende hverdag.

Ønsker du at ændre hvilken kasse du modtager kan du sagtens gøre dette. Send mig en mail om ønsket ændring eller gør det selv via din profil.  

På dit bankudtog vil det være 12:34 digital ApS der står som hæver af beløbet (dette er fordi mit firma er en del af min mands firma og vi deler CVR nr.)

Opsigelse af dit medlemskab:

Ønsker du at opsige eller pause dit abonnement på Hundekassen kan du sende mig en mail, så afmelder/pauser jeg dig. Eller du kan logge ind på din konto og selv gøre det. Dette kræver at du oprettede en konto ved købet.

Du binder dig ikke til noget som medlem af Hundekassen og kan derfor opsige dit abonnement når det ikke giver mening for dig at være medlem mere. Helt uden bøvl og sure miner. Jeg vil dog sætte stor pris på hvis du afmelder dig 5 dage før den bliver sendt herfra. Så jeg kan nå at bremse at den trækker penge og laver en pakkelabel. 

Pris og betalingsbetingelser

Alle priserne er angivet i danske kroner og er inkl. moms. Ved køb giver du automatisk Hundekassen lov til at trække abonnementsbeløbet hver måned indtil det opsiges af dig. Vi trækker som udgangspunkt pengene enten den sidste bankdag i måneden eller den første bankdag i måneden.

Kreditkortbetaling

Vi tager følgende betalingskort: Visa/Dankort, MasterCard og American Express. 

14 dages retur- og fortrydelsesret.

Du har altid 14 dages fuld fortrydelse og retur ret på dit køb. De 14 dage retur ret gælder fra den dag du modtager din føste Hundekasse.

Sender du din Hundekasse retur skal den selvfølgelig være intakt og indeholde alt indhold i ubrudt emballage. Du må dog gerne åbne Hundekassen og se hvad den indeholder, men indholdet må ikke åbnes eller tages i brug. Så bortfalder din returret. 

Vi tilbagebetaler beløbet for Hundekassen når vi modtager den returnerede kasse i ubrugt og ubeskadiget stand. Det er dig som køber der dækker udgiften til returfragten.  

Returnering skal ske til: 
Betina Lund
Ørnsvigvej 8 
7150 Barrit 
Danmark 

Når alt dette er sagt, så betyder det meget for mig at jeg yder en god og ordentlig kundeservice og er der det mindste, skal du ikke tøve med at tage fat i mig. Så finder vi sammen en løsning.